Privatlivspolitik
De relevante persondataretlige regler, som på nuværende tidspunkt gælder for vores behandling af personoplysninger, er fastsat i databeskyttelsesforordningen (forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016) og databeskyttelsesloven (lov nr. 502 af 23. maj 2018).
Vores databeskyttelsespolitik vedrører vores behandling af personoplysninger, når vi er dataansvarlige. Det er tilfældet i en række situationer, bl.a. ved behandling af vores klienters sager, ansættelse af nye medarbejdere og markedsføringsaktiviteter.
- Dataansvarlig
SmithKrag beskytter og behandler vores klienters, modparters, leverandørers, medarbejderes, samarbejdspartneres og modtagere af markedsføringsinformationer mv. personoplysninger i overensstemmelse med den til enhver tid gældende persondataretlige lovgivning.
- Personoplysninger som behandles
”Personoplysninger” omfatter enhver form for information om en identificerbar fysisk person, f.eks. personens navn, mailadresse, CPR-nummer og adresse samt oplysninger om personens fysiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale forhold. Oplysninger om juridiske personer er således ikke omfattet af definitionen ”personoplysninger”.
Vi behandler afhængig af sagens eller henvendelsens karakter almindelige oplysninger, identifikationsoplysninger (CPR-nr.), oplysninger om strafbare forhold og følsomme oplysninger.
- Hvor oplysningerne kommer fra
Vi indsamler personoplysninger direkte hos dig eller fra tredjemand, f.eks. vores klienter, offentlige myndigheder eller samarbejdspartnere.
- Behandling af personoplysninger
”Behandling” af personoplysninger dækker over enhver aktivitet, som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, systematisering, organisering, opbevaring, tilpasning, ændring, søgning, brug eller videregivelse.
Vi behandler primært personoplysninger om vores klienter, modparter, leverandører, medarbejdere og samarbejdspartnere, dog kun i det omfang, at det er nødvendigt til de konkrete formål, og der er et lovligt grundlag herfor.
Som oftest vil det være nødvendigt for os at behandle almindelige personoplysninger i form af navn, titel, telefonnummer og e-mailadresse. Denne behandling sker, så vi kan levere vores juridiske ydelser, fakturere samt kvalitetssikre og kontrollere korrekt, og så vi kan leve op til de krav om dokumentation for identitet efter hvidvaskloven, som vi er underlagt i forhold til en række sager.
Derudover kan det i visse situationer være nødvendigt for os at behandle oplysninger om strafbare forhold og følsomme oplysninger såsom helbredsoplysninger.
- Videregivelse af personoplysninger
Vi videregiver alene dine personoplysninger til eksterne parter, hvis det er nødvendigt, og der er et lovligt grundlag herfor. Det kan være offentlige myndigheder, private virksomheder eller personer, fonde, foreninger mv. afhængigt af sagens karakter. Derudover overlader vi oplysninger til vores databehandlere (f.eks. IT-leverandører).
Internt er det alene de af vores medarbejdere, der har et arbejdsbetinget behov for at se dine personoplysninger, der har adgang til disse.
- Hjemmel vi behandler dine oplysninger på baggrund af
Vi indsamler og behandler personoplysninger på baggrund af følgende hjemmelsgrundlag (dvs. lovlige grundlag):
I forbindelse med levering af advokatydelser behandler vi personoplysninger om klienter, modparter og samarbejdspartnere med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f (interesseafvejningsreglen), og forordningens art. 9, stk. 2, litra f. Dette er bl.a. begrundet i en interesse i at fastlægge, påberåbe eller forsvare retskrav samt at varetage vores klienters interesser. Vi behandler desuden personoplysninger om vores klienter med hjemmel i forordningens art. 6, stk. 1, litra b, i de tilfælde, hvor behandlingen er nødvendig for at indgå eller opfylde aftalen om advokatbistand.
Generelt behandler vi personoplysninger, når vi er retligt forpligtet hertil (f.eks. efter hvidvaskloven). Dette sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c. Vi behandler oplysninger om strafbare forhold med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 10 og databeskyttelseslovens § 8. Vi behandler CPR-numre med hjemmel i databeskyttelseslovens § 11, stk. 2.
- Hvornår vi sletter dine oplysninger
Vi sletter dine personoplysninger, som er registreret hos os, når de ikke længere er nødvendige for det eller de formål, som oplysningerne var indsamlet og behandlet til.
Vi har interne retningslinjer for opbevaringstiden af alle kategorier af personoplysninger. Disse er fastsat i forhold til de forpligtelser, vi er underlagt efter gældende lovgivning, herunder dokumentations- og revisionskrav.
- Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesreglerne en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os. Du har følgende rettigheder:
- Indsigtsret: Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
- Ret til berigtigelse: Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
- Ret til sletning: I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
- Ret til begrænsning af behandling: Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
- Ret til indsigelse: Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
- Ret til dataportabilitet: Du har i visse tilfælde ret til at få udleveret en kopi af dine personoplysninger eller få transmitteret personoplysninger direkte fra SmithKrag
- Retten til at trække samtykke tilbage: Hvis vores behandling af dine personoplysninger er baseret på dit samtykke, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår nedenfor. Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk
- Kontakt
Du kan kontakte os, hvis du ønsker at udnytte dine rettigheder som beskrevet ovenfor under punkt 8, hvis du ønsker at klage, eller hvis du har andre spørgsmål til vores persondatapolitik.
Du kan i den forbindelse skrive til din nærmeste juridiske kontaktperson hos os, eller du kan kontakte os på følgende vis:
Advokatfirmaet SmithKrag I/S
CVR-nummer: 39589656
Kgs. Nytorv, August Bournonvilles Passage 1
1055 København K
TLF: +45 40 49 27 72
Mail: mail@smithkrag.dk
- Datatilsynet
Du kan klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger. Se mere på www.datatilsynet.dk
- Ændringer i vores databeskyttelsespolitik
Vores databeskyttelsespolitik er senest opdateret den 28. november 2018 og ændres løbende.